Dole er chauffør, og han har kørt os rundt på øen, hvor vi besøgte bjerget The Sleeping Giant, et navn der kommer af, at bjergtoppene danner en siluet af en kæmpe, der sover. For foden af bjerget var den skønneste have fuld af orkideer.
Dole var god til at fortælle, og vi blev inviteret med ind I hans hjem og budt på frisk kokosnød. Dole bor I et lille hus tæt på det resort, vi bor på. Men der er en verden til forskel. I det lille hus bor han med sin kone, fire børn, svigerbørn og otte børnebørn. I stuen er en seng, hvor Dole sover, de andre sover på gulvet. Sådan kan man også bo, langt fra den verden vi kender, hvor børnene har eget værelse fyldt med legetøj og masser af elektronik.