Fra Abel Tasman gik turen mod vestkysten langs nationalparken Kahurangi og floden Buller, som vi krydsede til fods over en 110 meter lang hængebro den ene vej og retur med svævebane – en fryd for særligt børnene
Hængebro, vandring langs floden Buller og svævebane:
Solen kom tilbage og nu har vi vandret i Abel Tasman nationalpark – sikke en oplevelse. Vi blev sejlet ind i parken om morgenen og hentet igen om eftermiddagen. Det kan slet ikke beskrives, hvor smukt der er, men med billederne prøver vi.
De to første dage på nordøen blev kolde og blæsende især om formiddagen. Den planlagte tur til Abel Tasman nationalpark blev aflyst på grund af ufremkommelige forhold til havs, så vi besluttede at vente et par dage til vejret i fælge vejrudsigterne skulle blive bedre. Vi fandt en god campingplads mellem Nelson og nationalparken, og brugte gråvejrsdagene på at indhente lektier, gå på museum og spise pandekager med bacon?
WOW, World of Wearableart and Classic cars:
Heftige bølger ved Nelson. Da vi kørte samme strækning dagen før var vandet slet ikke i nærheden af vejen:
Det gode vejr kom igen om eftermiddagen her på stranden Kaiteriteri. Lucca skriver hilsen til Ulrikke og 2d:
Torsdag tog vi færgen fra Wellington til Picton på sydøen. Turen tog tre timer og indsejlingen til sydøen var i sig selv en seværdighed. På nordøen rundede vi 1977 kilometer på vejene og to par nedslidte sko.
Vi brugte en dag i Wellington inden rejse videre mod sydøen.
Sidste stop med kabelbanen gav fantastisk udsigt over byen og god legeplads i botanisk have, mens New Zealands nationalmuseum blandt andet bød på orker, verdens største blæksprutte, dinosaurer og jordskælvssimulator. Selvfølgelig krydret med rigelig kaffe, kage og is undervejs.
Kabelbane:
NZ nationalmuseum:
Inden sengetid:
En lur på vejen:
Hvor er I venner?
Egen produktion af flag til bagruden:
Dejlige børn:
Blog-mama:
Fra Taupo startede vi turen mod Wellington. Vi kørte igen mod østkysten, og brugte en halv dag i byen Napier, som efter et jordskælv i 30’erne er genopbygget i bedste art deco stil. Der blev selvfølgelig også tid til en dukkert i det lokale spa- og svømmebad inden overnatning på campingplads. Herefter tog vi en lang køretur til Wellington med kaffe- og ispause i byen Dannevirke, som er bygget af danske immigranter i 1872.
Art deco byen Napier:
Dannevirke:
Fra kysten har vi taget turen ind i landet og brugt et par dage i Rotorua, Waitoma og Taupo.
Wai-o-tapu med masser af underjordisk aktivitet:
Grotter i Waitoma. 65 meter ned og nogle steder meget smalle gange:
Overnatning på campingplads i Rotorua med varme bade:
Afslapning ved Lake Rotorua:
Vandfaldet Huka Falls og floden Waikito ved Taupo:
