Rejse blog familien Thiim 2015

Sidste stop på NZ var Christchurch. Det var en lidt speciel oplevelse, da byen er meget ødelagt efter jordskælv for fire år siden. Genopbygningen er i gang, og byen gør en masse for at genskabe bylivet. Men der er godt nok lang vej igen. Udfordringen er at jorden mange steder er løs og blød, så det er dyrt at støbe fundamenter til de store nye bygninger.

I Christchurch brugte vi et par dage på at se byen og besøge det antartiske center.

Christchurch var også stedet, hvor vi afleverede camperen – en smule vemodigt efter tre gode uger, hvor hver en centimeter af pladsen i camperen er blevet brugt.

Sporvogn, bygninger og botanisk have:

I Akaroa tog vi til søs og så masser af delfiner og sæler helt tæt på.

Med et par dage tilbage på New Zealand satte vi kursen mod øst, hvor vi flyver videre fra Christchurch. Turen gik gennem national Arthurs Pass med storslået (selvfølgelig) natur og forbi Christchurch til den lille havneby Akarora med delfiner og sæler til søs. Og storslået udsigt fra camperen.

Arthurs Pass:



Akaroa:

Et par dage på vestkysten gav oplevelser med strand med sort sand, Vandretur ved Truman Track og klipper som pandekager.

Carters Beach ved Westport:



Truman Track:



Pancake Rocks – selvfølgelig fulgt op med dyre, dyre pandekager i turistcafeen ( denne gang uden bacon):

Fra Abel Tasman gik turen mod vestkysten langs nationalparken Kahurangi og floden Buller, som vi krydsede til fods over en 110 meter lang hængebro den ene vej og retur med svævebane – en fryd for særligt børnene

Hængebro, vandring langs floden Buller og svævebane:

Solen kom tilbage og nu har vi vandret i Abel Tasman nationalpark – sikke en oplevelse. Vi blev sejlet ind i parken om morgenen og hentet igen om eftermiddagen. Det kan slet ikke beskrives, hvor smukt der er, men med billederne prøver vi.

De to første dage på nordøen blev kolde og blæsende især om formiddagen. Den planlagte tur til Abel Tasman nationalpark blev aflyst på grund af ufremkommelige forhold til havs, så vi besluttede at vente et par dage til vejret i fælge vejrudsigterne skulle blive bedre. Vi fandt en god campingplads mellem Nelson og nationalparken, og brugte gråvejrsdagene på at indhente lektier, gå på museum og spise pandekager med bacon?
WOW, World of Wearableart and Classic cars:





Heftige bølger ved Nelson. Da vi kørte samme strækning dagen før var vandet slet ikke i nærheden af vejen:

Det gode vejr kom igen om eftermiddagen her på stranden Kaiteriteri. Lucca skriver hilsen til Ulrikke og 2d:

Torsdag tog vi færgen fra Wellington til Picton på sydøen. Turen tog tre timer og indsejlingen til sydøen var i sig selv en seværdighed. På nordøen rundede vi 1977 kilometer på vejene og to par nedslidte sko.