Blog Image

Rejse blog familien Thiim 2015

Betagende

New Zealand Posted on Fri, February 27, 2015 05:37:00

Som rubberduck skriver i sidste indlæg har vi kørt på Pacific Coast Highway. Helt igennem betagende scener med kyster, skov og bjerge. Vi gør gode stops undervejs og strækker ben, spiser madder og nyder naturen.

Fra bilen – ingen afspærring mod vandet og meget snoede bjergveje gjorde turen ekstra spændende. Men hold da op sikke fantastiske landskaber:




Overnatning ved Shelly Beach, Coromandel. Vandet trak sig langt tilbage og havbunden var dækket af muslingeskaller:


Togbanen Driving Creek Rail i Coromandel, som pottemager har brugt til at transportere ler ned fra bjerget:


Overnatning ved Waihi Beach:



Fantastiske NZ

New Zealand Posted on Tue, February 24, 2015 08:52:23

Helt igennem fantastisk at være på NZ. Storslået natur og super koncept med en camper?

Vi er på nordøen, og har brugt de første dage nord for Auckland på østkysten:

Kyststrækning ved Ruakaka:

Whangarei Falls:



Tutukaka kyst, Whale Bay:




Aftentur ved campingplads i Orewa:




Camperliv:





Klar til næste stop

Fiji Posted on Sat, February 21, 2015 06:31:31

Tøjet er vasket og kufferterne er pakket igen. I morgen tager vi videre til New Zealand. Den store turguide var ellers klar til at checke ud I dag, men et ekstra tjek af flybilletter viste søreme at det først er I morgen, vi skal videre. Så vi fik lige en dag ekstra dag ved poolen forærende.

Bula fra Fiji



CL med roomservice

Fiji Posted on Sat, February 21, 2015 06:26:46

Pyha, der er heldigvis forbindelse til Champions Leauge helt heromme på den anden side af jorden, begejstret gensyn med Ronaldo, Ibrahimovic og alle de andre. Drengene tog morgenmad på sengen og så fodbold, mens pigerne gik i restauranten til pigebrunch.



Bounty ø

Fiji Posted on Sat, February 21, 2015 05:58:07

Vi har været på den skønneste lille ø, så lille at det kun tog 10 minutter at gå øen rundt. Vandet var helt klart og små fisk svømmede omkring os. Fantastisk sted.



Paa tur med Dole

Fiji Posted on Sat, February 21, 2015 05:25:25

Dole er chauffør, og han har kørt os rundt på øen, hvor vi besøgte bjerget The Sleeping Giant, et navn der kommer af, at bjergtoppene danner en siluet af en kæmpe, der sover. For foden af bjerget var den skønneste have fuld af orkideer.

Dole var god til at fortælle, og vi blev inviteret med ind I hans hjem og budt på frisk kokosnød. Dole bor I et lille hus tæt på det resort, vi bor på. Men der er en verden til forskel. I det lille hus bor han med sin kone, fire børn, svigerbørn og otte børnebørn. I stuen er en seng, hvor Dole sover, de andre sover på gulvet. Sådan kan man også bo, langt fra den verden vi kender, hvor børnene har eget værelse fyldt med legetøj og masser af elektronik.



Bula Fiji

Fiji Posted on Tue, February 17, 2015 06:39:44

Bula betyder hej på fijiansk. Vi bula’er meget for her på Fiji hilser man på alle man møder på sin vej? vi er kommet fuldstændig ned i gear, og dagene går med at dase og bade i poolen. Lucca og Noah er nogle rigtige vandhunde, og begejstrede for den kæmpe pool med egen vandrutchebane.

Vores sarte blege hud fik dog noget af et chok den første dag. Vi ankom fredag morgen i skybrud og blev en smule bekymrede for om regnsæson betød den slags regn hele tiden! Men regnen stoppede og vi var straks klar til sol og pool, og selvfølgelig fornuftige med høj solfaktor. Men av for den hvor solen brænder og er skarp, så efter røde næser og arme kører hele familien nu solfaktor 70, og børn og Morten soltøj og hatte. Når jeg ikke er i poolen holder jeg mig under parasollen, men solen brænder stadig igennem, det er ret vildt.

De mange timer med dyk i poolen har desværre kostet Noah en infektion i ørerne, som nu bliver behandlet med antibiotika. Men det betyder at han ikke må få hovedet under vand, og det synes han er mega øv! Heldigvis var det nemt at komme i kontakt med rejseforsikringen og blive henvist til en læge i den nærmeste by. Med chauffør fra hotellet kom vi i morges til et fyldt venteværelse hos den lokale læge, men “money talks” og vi blev kaldt ind som de første….

Vi håber at ørerne er bedre sidst på ugen, så vi kan nå en sejl- og snorkletur til de små øer.



San Clemente

Los Angeles Posted on Tue, February 17, 2015 06:24:26

Onsdag morgen sagde vi farvel – og på forhåbentlig gensyn i Danmark til Mike, Coutney, Matthew og Mollie (we hope to see you in Denmark soon?). Vi shoppede i Carlsbad Outlet mellem San Diego og LA og har nu kufferterne fulde af nye sko, t-shirts, shorts og ikke mindst løbetøj, som der virkelig bliver brug for efter denne ferie?

Sidste stop inden turen gik til lufthavnen var den hyggelige by San Clemente, hvor vi bestemt trængte til en stor chokolade brownie med hotfudge og masser af is.



« PreviousNext »