Vi brugte en dag i Wellington inden rejse videre mod sydøen.
Sidste stop med kabelbanen gav fantastisk udsigt over byen og god legeplads i botanisk have, mens New Zealands nationalmuseum blandt andet bød på orker, verdens største blæksprutte, dinosaurer og jordskælvssimulator. Selvfølgelig krydret med rigelig kaffe, kage og is undervejs.
Kabelbane:
NZ nationalmuseum:
Inden sengetid:
En lur på vejen:
Hvor er I venner?
Egen produktion af flag til bagruden:
Dejlige børn:
Blog-mama:
Fra Taupo startede vi turen mod Wellington. Vi kørte igen mod østkysten, og brugte en halv dag i byen Napier, som efter et jordskælv i 30’erne er genopbygget i bedste art deco stil. Der blev selvfølgelig også tid til en dukkert i det lokale spa- og svømmebad inden overnatning på campingplads. Herefter tog vi en lang køretur til Wellington med kaffe- og ispause i byen Dannevirke, som er bygget af danske immigranter i 1872.
Art deco byen Napier:
Dannevirke:
Fra kysten har vi taget turen ind i landet og brugt et par dage i Rotorua, Waitoma og Taupo.
Wai-o-tapu med masser af underjordisk aktivitet:
Grotter i Waitoma. 65 meter ned og nogle steder meget smalle gange:
Overnatning på campingplads i Rotorua med varme bade:
Afslapning ved Lake Rotorua:
Vandfaldet Huka Falls og floden Waikito ved Taupo:
Som rubberduck skriver i sidste indlæg har vi kørt på Pacific Coast Highway. Helt igennem betagende scener med kyster, skov og bjerge. Vi gør gode stops undervejs og strækker ben, spiser madder og nyder naturen.
Fra bilen – ingen afspærring mod vandet og meget snoede bjergveje gjorde turen ekstra spændende. Men hold da op sikke fantastiske landskaber:
Overnatning ved Shelly Beach, Coromandel. Vandet trak sig langt tilbage og havbunden var dækket af muslingeskaller:
Togbanen Driving Creek Rail i Coromandel, som pottemager har brugt til at transportere ler ned fra bjerget:
Overnatning ved Waihi Beach:
Så er autocamperen kommet under kærlige hænder, og vi suser rundt og ser en masse. Vi fik den udleveret i auckland og de – udlejerne – var så flink at upgrade os til en 6 personers camper…jamen det er jo fint tænkte vi….indtil vi skulle køre i den, den er kæmpestor 6,5 meter lan og 3,5 høj. Men okay man vender sig til det og en tre punkts vending herned hedder bare en 8 punkts vending istedet. Når man nærmere sig kyster bliver det noget mindre veje og pacific coast highway som vi skulle på er på ca. 20 kilometer med kun snoede veje, og meget lidt plads i hver side, til gengæld var der ofte vand mindre end en 1 meter fra Maries side…i ved den uden rattet? fair nok vi kom igennem selv om Rubber Duck trækker nogle gode køer efter sig. Det er nemlig tilladt at køre 100 km. I timen på vejen, hvilket er helt skævt – morfar her kørte vel mellem 20 og 40 kilometer i timen hele vejen. Det vrimler med spøgelsesbilister hernede – tsk..tsk…der er bare dårlige billister overalt ?
imorgen står den på tog tur op til en pottemager som skulle have styr på sit skidt, vi lægger billeder på når marie og jeg efterprøver scenen fra ” Ghost” – helt sikket som de første.
Noah vil blot have sin nye fodbold med derop, så må vi se hvor meget vi køber af keramik på regning.
Helt igennem fantastisk at være på NZ. Storslået natur og super koncept med en camper?
Vi er på nordøen, og har brugt de første dage nord for Auckland på østkysten:
Kyststrækning ved Ruakaka:
 |
 |
 |
Whangarei Falls:
Tutukaka kyst, Whale Bay:
Aftentur ved campingplads i Orewa:
Camperliv:
